tirsdag den 12. november 2013

Grovboller

- med tranebær, pekannødder og et touch af kanel


Originalopskriften står på pakken, jeg har lavet min egen opskrift, som i får her:

Ingredienser:
400 g Grov Mjölmax fra Finax (fås i Rema1000)
25 g gær
ca. 5 dl lunken vand
2 spsk olie (jeg brugte hørfrøolie, den er fyldt med gode omega 3 olier)
1 tsk salt
en lille håndfuld solsikkekerner
en lille håndfuld græskarkerner
en lille håndfuld pekannødder (hakker dem inden)
lidt hørfrø
en lille håndfuld tørrede tranebær (hakker dem inden)
1 tsk kanel (efter behov)

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunken vand
Tilsæt olien, salt og kanel
Tilsæt mel blandingen med kerner, frø og bær
Jeg brugte røremaskine i ca. 5 min

Jeg brugte en ske til at putte dem på en bradepande med bagepapir
Sæt dem til hævning i ovnen på 50 grader i ca. 45 min.
Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 20 min

Der er til to portioner i kartonen som koster 39.95 i Rema1000 og jeg fik 9 store grovboller ud af en portion.

Bon appetit


Det er denne Finax brødblanding jeg bruger til at lave grovboller.
- vær obs. hvis du er meget allergisk overfor gluten, jeg kan nemlig mærke det hvis jeg spiser alt for mange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar